![]() | Kanryo Higaonna Sensei (1853 – 1916) regnes i dag for at være en af grundlæggerne af nutidens Karate. Kanryo Higaonna viste allerede tidligt interesse for Te og var meget fascineret over de meget respekterede kinesiske kampformer. Derfor var et af hans højeste ønsker at rejse til Kina for at studere dem. |
I 1867, da Kanryo Higaonna var 15 år gammel, forlod han Okinawa. Målet for rejsen var Fuzhou i det sydlige Kina. Efter en formel introduktion fik Kanryo Higaonna lov til at blive elev hos Ryo Ryoko Sensei. Han hjalp sin mester med arbejdet om dagen og trænede med ham om aftenen. Træningen var ekstremt hård. Ryo Ryoko Sensei var en meget krævende lærermester. Dette afskrækkede dog ikke Kanryo Higaonna, som trænede meget hårdt og intenst og gjorde alt hvad han kunne for at tilfredsstille sin lærer. Nogle gange trænede han udelukkende kata Sanchin og hojo-undo mange dage i træk. Kanryo Higaonna udviklede sig til Ryo Ryoko Sensei ´s top-elev. Han lærte hele systemet, hvilket kun de færreste fik lov til.Kanryo Higaonna tilbragte ca. 14 år i Kina med sin mester, indtil Ryo Ryoko Sensei en dag fortalte ham, at det var på tide, han drog hjem til sit eget land. Kanryo Higaonna ønskede ikke at forlade sin lærer, men fulgte dog alligevel hans ønske og drog hjem i 1881. Kanryo Higaonna Sensei medbragte mange ting og træningsmetoder, som vi stadig bruger i dag bl.a. hojo-undo udstyr. Han medbragte også følgende kata: Sanchin , Saifa , Seyunchin , Shisochin , Sanseru , Sepai , Kururunfa , Sesan og Suparinpei .
Kanryo Higaonna Sensei ´s rygte som en fremragende kampkunstudøver havde allerede nået Okinawa , inden han rejste hjem. Derfor blev han af og til bedt om at assistere politiet med at fange specielt farlige forbrydere. En af hans farvorit-teknikker var at ramme sin modstander med et lammende spark, som sendte denne i gulvet ude af stand til at gøre modstand. Derfor fik han hurtigt øgenavnet ” Ashi no Higaonna ”.
Der var tre skoler af Te på Okinawa. Hver havde navn efter den by, man trænede i: Naha Te , Tomari Te og Shuri Te. Higaonna Kanryo Sensei ´s stil var Naha Te . Te blev undertiden også kald Karate .
Træningen hos Kanryo Higaonna Sensei var særdeles hård og det var bestemt ikke alle, der holdt ud længe.
