Nyheder Info Klubben Instruktører Karate Fotoalbum Kalender Links Kontakt

Om klubben

Om os Om stilarten IOGKF Vores logo Sortbælter Medaljer Æresmedlemmer

One badge – One family

IOGKF Denmark

Når man træner karate i Ringsted Karateskole, er man med i en af de stærkeste og bedst organiserede karateorganisationer i Danmark. IOGKF Denmark har ca. 2000 medlemmer fordelt på 16 klubber, som alle har et meget tæt samarbejde samt en fælles kultur og venskabsånd, som er ret unik. Organisationen ledes af sensei Henrik Larsen ( 7. dan ) , som er en af de mest dygtige, respekterede og bedst uddannede instruktører herhjemme. Desuden råder vi over mange andre dygtige instruktører og der trænes gerne på tværs af klubberne. Der afholdes masser af fælles arrangementer hvert år, som man kan deltage i.

IOGKF International

Også vores verdensorganisation er en af de stærkeste der findes. Organisationen ledes af en af de absolut største mestre gennem tiderne – sensei Morio Higaonna ( 10. dan ) , som er meget respekteret i hele verden. Han har dedikeret hele sit liv til karate og træner stadig hver dag med fuld intensitet. An´ichi Miyagi og Morio Higaonna

Human Weapon - Morio Higaonna på Youtube Se det spændende klip fra Youtube!

IOGKF råder over mange andre af verdens bedste instruktører, som man har adgang til at træne med gennem denne organisation.

Der afholdes hvert år to store gasshuku i Danmark med topinstruktører i verdensklasse.
Der afholdes også et gasshuku om året på europæisk plan, hvor flere af verdens dygtigste instruktører er tilstede.
Hvert 4. år samles hele verden til World Budosai på Okinawa, hvor den absolutte top af okinawansk kampkunst underviser.

Desuden har man som medlem mulighed for selv at tage ud i verden og træne med de andre i ”familien”. Man vil altid møde venlighed og imødekommenhed, uanset hvilken IOGKF dojo man vælger at besøge.

IOGKF har ca. 50.000 medlemmer i over 45 lande verden over.

IOGKF er en af meget få karateorganisationer, der er anerkendt som en ægte japansk traditionel kampkunst-organisation af den japanske regering. IOGKF er medlem af den meget prestige-fyldte Nihon-Kobudo-Kyokai.